Smag på Odense

Odense er en by der vokser og har især tilgang af studerende i disse år. Med dét stiger kulturlivet også, og der er masser af smagsoplevelser og madkurser i høj kvalitet i Odense by. Få overblikket herunder, og smag på Odense.

Smagsoplevelser i Odense

Smag på drikke i Odense

Her snakker vi alt fra kaffe til cocktails. Vi laver overblikket over de bedste smagninger i Odense og det er blandt andet, vinsmagninger, ølsmagninger, ginsmagninger, whiskysmagninger, romsmagninger og meget mere.

Madoplevelser i Odense

Hvis du skal have den fulde oplevelse af smagen på Odense, så skal du kaste dig ud i en madoplevelser. Dem er der mange af, men vi sørger for at guide dig på vej, så du kan finde de bedste madoplevelser til den bedste pris.

Madkurser i Odense

Når noget smager godt, vil man gerne selv kunne lave det. I Odense er der rigtig meget der smager godt og hvis du gerne vil kunne lave ligeså god mad, så kan du tage på et af de mange madkurser der findes i byen.

I Danmark elsker vi god mad med ligeså gode drikkevarer til. Her på siden hjælper vi dig med at opleve den fulde smag af Odense, ved at guide dig til de bedste smagninger, madkurser og spisesteder. Se alle begivenheder her på siden og smag på det bedste fra Odense.

Madoplevelser i Odense

Odense er en fantastisk by at tage ud og spise i. Byen er fyldt med hyggelige og gode restauranter, ikke bare omkring torvet, men spredt ud over hele byen. Og selvom Odense er en lille by – i hvert fald med internationale øjne – har Odense alligevel flere restauranter, som er nævnt i Michelin-guiden. Derudover er Odense nærmest blevet et paradis for folk med hang til den søde tand, med navne som Peter Beier Chokolade, Spangsberg, Sv. Michelsen og mange flere, der alle er repræsenteret rundt omkring byens centrum.

Chokoladekursus

Chokolade er der masser af i Odense, og hvad er bedre end at købe lækker chokolade? Det kunne være at lave det selv. Der findes flere forskellige kurser i Odense, hvor du kan lære alt om det søde håndværk, og blive klogere på kakaoens magi. Kurserne finder sted hos de forskellige chokoladeforretninger i byen, og der er garanti for at få stillet den søde tand, med både smagsprøver og chokolade du kan tage med hjem, som du selv har lavet med hjælp fra de professionelle chokolademagere.

Odense Chokoladehus

Et sted i Odense der laver virkelig god chokolade, er Odense Chokoladehus. Her kan man få et grundigt kursus i forskellige chokolade-teknikker af den professionelle konditor og chokoladeekspert Thormar. Her er også gode muligheder for at få smagt på en masse forskelligt chokolade, og få nogle af de søde sager med hjem.

CHOKOLADEKURSUS
hos Odense Chokoladehus

Flødebollekursus

En anderledes og sjov måde at give sig i kast med chokolade, er at forsøge sig med flødeboller. Flødeboller findes efterhånden i mange forskellige former og farver, og er ikke længere begrænset til de almindelige Samba-flødeboller, som vi ellers kender fra supermarkederne og børnfødselsdage. At lave flødeboller er faktisk ikke helt let – det kan nemt gå galt, og bollen kan hurtigt flyde sammen til en udefinérbar masse. Derfor får du selvfølgelig instruktion i temperering af chokolade, og andre nyttige redskaber, der gør at du kan få nogle flotte og lækre flødeboller med hjem.

FLØDEBOLLEKURSUS
hos Odense Chokoladehus

Gourmet

Selvom København er Danmarks hovedstadet – også for gourmet – ligger Odense bestemt ikke på den lade side, når det kommer til restauranter der specialiserer sig i kulinariske oplevelser af de helt store. Restauranter som Vår og Pasfall, der begge nævnes i Michelin-guiden, hører til nogle af de bedste, men der findes mange andre steder i Odense som kan tilbyde et måltid ud over det sædvanlige.

Gourmetburger

Med en nybagt bolle, hjemmerørt dressing og en saftig flammegrillet bøf, kan burgeren hos Café Mauritz i Odense få de flestes tænder til at løbe i vand. En gourmetburger er meget mere end bare endnu en burger fra nede fra grillen, og her får du muligheden for at sætte tænderne i en burger lidt ud over det sædvanlige, men som samtidig ikke koster det hvide ud af øjnene.

GOURMETBURGER FOR 2
flere steder i Odense

Luksusbrunch

Eydes Gastro pub holder brunch hver dag, hvor du kan få 2 timers rustik brunch, til en meget rimelig pris. Her tager de de forventninger folk har til brunch, og hæver baren, med rustikt, hjemmelavet mad af høj kvalitet og friske råvarer. Dette er en oplagt lejlighed til at invitere venner eller familie en tur i byen.

LUKSUSBRUNCH
hos Eydes Gastro Pub

Drikkeoplevelser i Odense

Foruden masser af fine restauranter, er Odense og fyldt med gode caféer, værtshuse og barer, hvor du kan mere end bare få stillet tørsten. Her kan du finde våde varer i alle slags afarter, og vi kan kun anbefale at smage sig frem.

Ølsmagning

Ølsmagning er desværre ikke lige så stort i Odense, som det er i København. Der er dog stadig mange muligheder. Albani bryggeriet afholder f.eks. både rundvisning og ølsmagning. Brug siden her, til at finde ud af hvor du kan komme til ølsmagning i Odense.

Vinsmagning

Vinsmagning er den mest udbredte form for smagning, hvilket giver god mening, når man tænker på hvor mange forskellige slags vine der findes. Mange vil gerne lære mere om vine, men kan føle at det er et lidt uoverskueligt marked. Her er en vinsmagning ideel, da man bliver guidet igennem forskellige vine af en professionel. En vinsmagning kan gøre dig klogere på hvilke vine du skal gå efter næste gang du er ude at spise, og man kan med fordel imponere kæresten eller vennerne med sin viden.