Dette indhold er sponsoreret
Hvad sker der med arven efter dødsfald? Det afhænger af forskellige faktorer, såsom ægteskabsforhold og børn, men også testamentet, hvis der er blevet oprettet sådan et. Der er mange fordele ved at oprette testamente, og flere advokater er behjælpelige med opgaven, som kan være svær at tage stilling til på egen hånd. Hos de fleste advokatfirmaer kan man få rådgivning, overblik over indholdet og deres individuelle pris for et testamente. Men hvorfor er det en god ide at oprette et testamente? Tre grunde gives her:
Familiesituationen
I dag kan familier være organiseret på forskellige måder: samlevende eller gift, med eller uden børn, hvad end det er fælles, fra et tidligere ægteskab eller begge dele. Hver sammensætning har særlige forhold, der gør, at arven ikke nødvendigvis fordeles på den måde, man lige havde forestillet sig. Som udgangspunkt er det både børn og ægtefælle, der arver, medmindre man ikke er gift, hvorved det er børnene, der arver det hele. Hvis den ene ægtefælle har børn fra et andet ægteskab, der er myndige, kan den anden ikke blive boende i deres fælles hus, hvis ikke børnene har givet ham eller hende tilladelse til uskiftet bo, hvor børnene modtager deres arv efter den længstlevende ægtefælles død.
Arvingerne kan bestemmes
Med et testamente er det ikke nødvendigvis kun de lovmæssige arvinger, der begunstiges. Det er muligt selv at bestemme, hvem der skal have del i ens friarv. De personer, der lovmæssigt arver fra den afdøde, modtager en del af arven, som kaldes for tvangsarv, ved afdødes dødsfald. Friarven er til gengæld mulig selv at fordele, hvad end det er til de lovmæssige arvinger, velgørende organisationer eller andre i familien, der ikke arver ved lov. Det gælder eksempelvis børnebørn, hvis deres forælder stadig er i live. De kan kun arve, hvis det oplyses specifikt i testamentet.
Særeje
En af de mest centrale dele af et testamente er, at arven kan gøres til særeje for modtageren, så dennes ægtefælle ikke skal have en del af den ved eventuelt skilsmisse eller arvingens dødsfald. Særeje kan bestemmes enten for specifikke arvinger eller for alle og kan naturligvis arrangeres på andre måder end gennem et testamente, for eksempel gennem en ægtepagt. Er særeje ikke en del af pagten, kan det sikres gennem testamentet. Det kan gøres på forskellige måder, for eksempel ved fuldstændigt særeje, hvor arven er sikret mod skilsmisse, mens den ved dødsfald halvt tilfalder ægtefællen og halvt tilfalder arvingens børn. Det kan også gøres med succession, hvor ægtefællen kun modtager tvangsarv af arvingens arv, mens resten tilfalder børnene.