Det kan være du skal til smagning, chilismagning specifikt, og du gerne vil forberede dig ordentligt inden. Du kan læse med her og få nogle tips til at forberede dig.

 

Hvordan foregår en chilismagning?

En chilismagning er oftest ligesom mange andre smagninger. Du møder op, enten til en messe eller på en restaurant, som afholder det i forbindelse med deres sortiment eller en begivenhed. Der vil formentligt være flere mennesker, og til en messe vil der højst sandsynligt være ret mange. Her vil du så kunne gå rundt til forskellige boder, hvor du vil kunne smage på forskellige chilier af forskellig styrkegrader. Dette kan være alt fra en Anaheim til en Carolina Reaper, som har en styrke på 12 ud af 12 på skalaen. Derfor gælder det om at holde tungen i munden og mælken i nærheden, så du ikke føler dig tæt på døden efter en smagning, for det kan godt blive stærkt! Når du har været rundt og smage på chilierne, vil du formentligt blive tilbudt at købe nogle af dem med hjem. En chilismagning foregår meget vel ligesom en almen øl- eller vinsmagning.

 

Hvad skal du forberede inden?

Inden du tager til en chilismagning kan du forberede nogle ting inden. Som nævnt er det godt at være mentalt forberedt på, at du kan komme til at smage nogle ret så stærke chilier. Men det ved du nok allerede, og det kan være, at du gerne vil være Chili Klaus for en aften, og så er det selvfølgelig bare den drøm du skal udleve! Noget andet du kan forberede dig på er, hvad for noget indpakning du skal tage med til de chilier du vil købe. Hvis du går op i bæredygtighed, kan det være en god idé at investere i miljøvenlig indpakning, som du kan tage med til at pakke chilierne ind i, så de holder ekstra godt, til du når hjem fra smagningen igen.

 

Hvad så efter?

Når du har været til smagningen og er kommet hjem med dine lækre chilier, skal du finde ud af, hvad du skal lave med dem. Alt efter hvor mange du har købt, kan du bruge dem til noget forskelligt; nogle kan blive plantet og andre kan bruges til lækre, stærke madretter. Det er heldigvis helt op til dig, hvad du vil gøre med dem!