Når man er i sommerhus med venner, familie eller bekendte, så handler det ofte om at lave noget andet, end det man plejer at lave derhjemme. Hvis du mangler inspiration til, hvad du kan lave med familien og/eller vennerne, så får du her 7 gode bud på sommerhusaktiviteter.

Vær aktive sammen

Sommerhustid behøver ikke være lig med afslapning. Du kan også sagtens hygge dig med venner eller familie ved at være aktive sammen. I kan eksempelvis gå en tur i lokalområdet, eller I kan tage på udflugt og bare se, hvor I ender.

Gå på opdagelse i nærområdet

Man glemmer måske ofte at benytte sig af de aktiviteter og tilbud, som er nærmest lige i baghaven af der, hvor man bor i sommerhus. Derfor kan det være skønt blot at blive i sommerhuset en dag eller to og gå på opdagelse i lokalområdet.

Spil aktive spil sammen

Der er ikke noget så skønt som at tilbringe kvalitetstid med familien eller vennerne, og hvis det ovenikøbet kan kombineres med lidt venlig konkurrence og lettere motion, så kan I have glæde af at spille spil sammen eller mod hinanden.

Medbring jeres egne computere

Hvis du og din familie eller vennerne medbringer jeres egne computere, så kan I også benytte jer af lejligheden til at spille computerspil mod hinanden, mens I sidder i samme lokale. Det kan give et bedre sammenhold sammenlignet med, hvis I sad hjemme hos jer selv og kun spillede mod hinanden online.

Fouragering

Om sommeren, i foråret og i efteråret er der rig mulighed for at gå ud at fouragere. I kan plukke bær, frugter, svampe og andre ting, som I bagefter kan tilberede som ingredienser eller tilbehør til aftensmåltidet. I bør sikre jer, at der ikke er sprøjtet, at maden ikke er giftig, og at I ikke går ind på privat grund.

Lær en ny hobby sammen

Hvis en i familien eller vennekredsen er rigtig god til en bestemt ting, så er sommerhuset et oplagt sted at lære det. Det kan eksempelvis være en forælder, der er rigtig god til at strikke. Så kan du og de øvrige sommerhusbeboere lære at strikke og få det vist ansigt-til-ansigt.

Bring højtlæsningen tilbage

Hvis du eller en anden i sommerhuset har en rigtig god bog med, så kan I skiftes til at læse højt. Så bliver der fokus på at være fælles om noget, samtidig med at I hører en god historie.

Overvejer du et nyt sommerhus, men ved ikke, hvad det koster? Læs mere her.